Forsøg har vist, at Bicar® Z natriumbikarbonat som ingrediens i en foderration til højtydende malkekøer bidrager til en høj mælkeydelse uden vomacidose.

Feltforsøg i Belgien: +4 kg mælk pr. dag

Et forsøg hos tre højproduktive mælkeproducenter i Belgien i 2015 viser, at Bicar® Z natriumbikarbonat giver en væsentlig stigning i mælkeydelsen. Effekten varierede fra 2,4 kg til 4 kg pr. ko pr. dag.

Forsøget blev gennemført af Charlotte Van Vooren, studerende på uddannelsen i agro- og bioteknologi ved Hogeschool Odisee, som led i hendes bachelorprojekt. I tre måneder op til forsøget gav de deltagende mælkeproducenter 250 gram Bicar® Z natriumbikarbonat pr. ko pr. dag.

 


For alle tre producenter var der tale om en øgning af tilskuddet af natriumbikarbonat. Den ene af mælkeproducenterne anvendte slet ikke natriumbikarbonat før forsøget. De to andre anvendte henholdsvis 100 g og 120 g i foderrationen.

I løbet af forsøgsperioden blev mælkeydelsen registreret og sammenlignet med ydelsen før forsøget. På alle bedrifter viste ydelsen sig at være steget. Omregnet til ISK (individuel standardko) svarer denne effekt til en stigning på henholdsvis 1,8, 2,56 og 4,0 ISK-point pr. ko pr. dag. Stigningen var størst på den bedrift, som før forsøget ikke havde givet natriumbikarbonat, og lavest på den bedrift, som i forvejen gav 120 gram.

Feltforsøg i Tyskland: sikker og højere tilførsel af kraftfoder

Et tysk forsøg viser, at tilsætning af natriumbikarbonat i en foderration med ekstra kraftfoder kan forebygge risikoen for vomacidose. Hos en forsøgsgruppe blev andelen af kraftfoder i foderrationen øget og tilsat 200-300 gram Bicar® Z pr. dag.

Det resulterede i en højere mælkeydelse – en gennemsnitlig stigning på 1,7 kg mælk pr. ko pr. dag. Desuden blev der konstateret færre klovproblemer og færre almene helbredsproblemer i forsøgsgruppen. Forskellen i ydelsen var størst ved en høj dosis (300 g Bicar® Z pr. ko pr. dag).
(Forsøget fandt sted under ledelse af dr. Katrin Mahlkow-Nerge, Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein)

Praktijproef Italië: netto + Feltforsøg i Italien: € 0,28 højere nettoudbytte pr. ko pr. dag

På en bedrift med højtydende malkekøer i Italien fik en kontrolgruppe (65 køer) en basisration med 150 gram Bicar® Z pr. ko pr. dag. En forsøgsgruppe (84 køer) fik en højere dosis på 300 gram Bicar® Z pr. ko pr. dag og i de varme sommermåneder hele 400 gram. Forsøgsgruppen havde en højere mælkeydelse, i gennemsnit 1,8 kg mælk mere, og et nettoudbytte på 0,28 euro ekstra pr. ko pr. dag. Producenten valgte at fortsætte med at anvende 350 gram Bicar® Z pr. ko pr. dag efter forsøget.
(Forsøget fandt sted under ledelse af Francesco Masoero, Instituto di Scienze degli Alimenti e della Nutrizione)

250 gram / ko / dag